Rationel AURAPLUS (træ/alu) har et slankt og elegant design, der giver et flot arkitektonisk helhedsindtryk der passer perfekt til lavenergi- og passivhuse. Seriernes slanke design lader lyset trænge langt ind i boligen og giver et maksimalt lysindfald. Vinduerne og døre er energibidragende og tilfører boligen mere lys og varme, end de lukker ud. Desuden medfører seriernes konstruktion, at træk minimeres og boligens indeklima bliver behageligere og sundere. Filen ”Rationel AURAPLUS Tilt_turn_inward” er en sidebundhængt dør og indeholder 1 type dør med 9 foruddefinerede størrelser, med tal til energiberegning, på hver størrelse. En sidebundhængt dør er en indadgående dør, som har både en side- og en bundhængt funktion. Derfor kaldes denne type også ofte for en dreje kip dør. Den sidehængte funktion anvendes primært i forbindelse med udgang til terrasse, til fransk altan eller til pudsning af døren udvendigt. Den bundhængte funktion anvendes til den daglige ventilation og udluftning.